Hedestrik

– Uld, landskaber & håndværk

"Jeg føler bare at folk burde ryste mere i bukserne over håndarbejdediva's. Jeg kan godt se at jeg må få det lært nu, vi skal allesammen sidde ude på en ø og ae får, flette hår og ordne uld i stedet for at tage andres lande hver dag og ødelægge alting minut for minut. Jeg synes disse ulddivaer er statsministeren nu og færdigheder er det nye Facebook. Lad os vandre hen imod at blive røvgode til at leve i middelalderen igen og glemme at udvikle alting ihjel. Lær mig alt I ved om pjusket hår og får!!!"

– Lucia Odoom

November 2024

Hedestrik vil tilgængeliggøre og udbrede viden om og brugen af lokal uld. Denne bog er en samling af tekster, der med ulden i fokus arbejder i krydsfeltet mellem tekstil og landbrug. Bogen indeholder vejledninger til strikning med rå uld, strikkeopskrifter og Hedestriks politiske manifest.

I bogen kommer Hedestrik med konkrete bud på, hvordan vi ved at se tilbage i vores tekstilhistorie og ved at lære at bruge de ressourcer, vi har lokalt, kan forandre den nuværende uld- og tekstilindustri.

Læs mere om Hedestrik på deres hjemmeside og følg dem på Instagram.

Bogen kan nu købes i fx BRØG litteraturbar, Politikens Boghal eller bestilles hjem til alle landets boghandlere. 🤍